Arkivdrift

Fjernarkiv

Vi varetager driften af jeres arkiver – både digital eller fysisk

Fjernarkiv Danmark kan fremtidssikre din virksomheds arkiver med digital levering af jeres sager, eller I kan få dem leveret på jeres bord indenfor to timer, hvis det haster.

Når I outsourcer jeres arkiv til Fjernarkiv Danmark, så varetager vi driften af arkivet fremover. Det betyder, at vi sammen i overtagelsesfasen definerer jeres ønsker til metadata og tilgængelighed, og benytter dette som udgangspunkt for det fremtidige samarbejde.

Arkiverne kan herefter i driftsfasen søges og bestilles via vores web-portal, via vores app til smartphone og tablet eller ganske simpelt via e-mail.

Når I bestiller arkiverne hos os, kan I vælge mellem digital og fysisk levering. Digital levering sker krypteret og giver mulighed for arkivering direkte i jeres egne systemer, så gensøgning aldrig bliver nødvendigt.

Al levering sker som udgangspunkt fra dag til dag – bestilling dag 1 leveres dag 2 – men haster det, så kan digitale leveringer ske ned til 1 time fra bestilling og fysisk levering 2 timer fra bestilling.